Artikel fra en af mine pige elever, hun afleverede det som et skole projekt, hun får sit eget pige hold her i starten af august :
Titel : En bedre version af mig selv
Mange tror, at man går til kampsport for at lære at forsvare sig selv eller slås. Det troede jeg egentlig i en lang periode også selv på, indtil at jeg fandt ud af, hvad formålet ved kampsport faktisk er. Formålet ved kampsport er at blive en bedre version af sig selv.
En bedre version af mig selv
En bedre version af mig selv
Jeg havde hørt, at der lå et Akademi for Brasiliansk Jiu Jitsu (BJJ), MMA og Weng Chun – Kung Fu på Rosenkildevej, som skulle være tre forskellige former for kampsport. Min papsøster Sarah var begyndt til BJJ, og hun havde nu gået der i et par måneder. Sarah havde spurgt mig, om jeg ikke havde lyst til at tag med til en prøvetime, og selvom jeg egentlig tænkte, at det ikke lige var noget for mig, valgte jeg alligevel at tage med til en prøvetime.
For det der nu snart er to år og seks måneder siden, trådte jeg for første gang ind i lokalet med langt lyst hår, togskinner og nysgerrige øjne. Overalt lå folk og klamrede sig til hinanden nede på gulvet foran mig, imens at de rullede rundt. Det så sjovt ud, det lignede at de sloges for sjov, og det var jo egentlig også det, de gjorde. De slog og sparkede ikke, de lavede kvælningsangreb og led låse på hinanden, som jeg på daværende tidspunkt ikke vidste, hvad var. Der var en helt speciel atmosfære, som jeg kunne mærke, allerede da jeg trådte ind i klubben.
Sarah tog mig med op i omklædningen og tog sin gi (dragt) på, som der bestod af et par løse bukser, en stor overdel med lange ærmer og bæltet der blev sat om livet for at holde overdellen lukket. Jeg hoppede dog bare selv i et par løse bukser og en T-shirt, og så gik vi ellers nedenunder, hvor vi sammen med resten af holdet skulle stille os op på en lang række og bukke for først træneren Brian og derefter for to mænd på to billeder ved navn Flavio Behring og Helio Gracie. Efter det, gik opvarmningen i gang, med en masse øvelser som jeg ikke kunne finde ud af at lave, så jeg blev sendt ovenpå med en høj ung mand for at lave en øvelse, og dén øvelse var min første succesoplevelse med BJJ. Det var fantastisk at bruge sin krop, på en anden måde en jeg var vandt til og at få lov til at slås men for sjov. Jeg fik mange tæsk, men jeg nød det og havde det sjovt.
Dengang jeg startede, tænkte jeg for meget over hver enkel lille bevægelse og brugte for mange kræfter. I dag tænker jeg slet ikke, når jeg sparrer (for lov til at ligge og slås for sjov, uden at man fokuserer på nogen bestemt øvelse), jeg lader i stedet min krop føre mig til positionerne, da flere af bevægelserne i dag sidder mere fast i min krop, og derfor kommer de mere naturligt. Sparring handler ikke om at vinde eller at slås imod hinanden men derimod med hinanden.
Jeg blev hurtigt så glad for træningen, at jeg trænede 3 x 1,5 time om ugen, og efter 6 måneder med BJJ begyndte jeg også til Weng Chun – Kung Fu, som der var en stående kampsport, hvor man måtte slå og sparke, hvor BJJ primært var gulvkamp, hvor ting som slag og spark ikke var tilladt. Og så begyndte jeg dermed også at træne 6 x 1,5 time om ugen. Jeg fik på den måde også hurtigt nye venner, jeg lærte at have disciplin og respekt, få mere ro i sind og krop, og for hver træning lærer jeg stadig mig selv bedre og bedre at kende. Udover den normale træningen begyndte jeg også at komme, til nogle af de seminarer der bliver afholdt. Til mit første BJJ seminar blev jeg trænet af selveste Grandmaster Flavio Behring, hvilket var en utrolig stor oplevelse for mig!
Jeg har nu lige været til mit fjerde seminar, hvor vi blev undervist af en meget dygtig Professor Alex. Jeg fik en hel del ud af de fire dages træning, og jeg håber meget på endnu et seminar med både ham og Grandmaster Flavio Behring. Jeg har også været til seminarer, hvor jeg er blevet undervist af piger, som der også var utrolig dygtige. Men det seminar jeg bedst kunne lide, var uden tvivl Grandmaster Flavio’s. Han har trænet i ca. 70 år og undervist i næsten 60 år.
Da jeg startede, var der ikke mange der troede, at jeg ville fortsætte, men at jeg derimod højst ville komme et par gange. Det har kostet mig blod, sved og tårer at nå dertil hvor jeg er i dag, men det har været det hele værd. Kampsport har ikke kun gjort mig til et fysisk stærkere menneske, det har ændret min livsstil. Det har fået mig til at leve sundere, at hvile mere i mig selv, få bedre selvtillid, ændret mit syn på verdenen og menneskerne i den, og sidst men ikke mindst har det gjort mig til et bedre menneske. Det har fået mig igennem en del af overgangen fra det barn jeg trådte ind i klubben som, til den unge kvinde eller hvad man nu ville kalde det, som jeg er i dag. Så jeg føler nu, at jeg er godt i gang med at fuldføre mit primære mål ved kampsport: at blive en bedre version af mig selv.
Det har været en lang succesoplevelse, og nok den største i mit liv indtil videre, og jeg kan ikke gøre andet end at håbe på, at det ville fortsætte mange år endnu. En ting er jeg nu i hvert fald sikker på. Man kan hvad man ville.
Kaisa-Stina Molly Wagner Laut Gellin
